Bruce Springsteen spiller i Herning imorgen. Sikke et scoop for byen. Mon ikke han tænder ild i den jyske hede. Herhjemme varmer vi op til koncerten - som vi så ikke skal med til, fordi vi jo har vigtigere ting at ta' os til, passe børn fx. - med et vellykket cover af "I'm on Fire" af Catherine Feeny. Dejligt.
Nu er jeg ikke den første, der skriver dette her - man kan allerede læse om det rundt om på nettet. Søren Rasteds sang "Det bedste til sidst" skrevet til X-factor-vinderen 2009 har et halvt omkvæd, der næsten er identisk med det gennemgående tema i Kate Bushs fantastiske sang "Running Up That Hill" - og i Placebos brilliante coverversion er lighederne endnu større.
Men hey det er jo præcis sådan, man laver en hørehænger - ved at kopiere lidt fra de andre så sangen sidder lige i øregangen første gang.
Døm selv!
Om 2 måneder starter Andrea i børnehave. Hun skal i den forbindelse ha' anskaffet sig en rygsæk.
Tilfældigt har jeg opdaget, at Fjällräven producerer en mini-rygsæk til børn.
Kan altså ikke gøre for det men når jeg ser lige nøjagtigt det logo, vælter minder fra min barndom og tidlige ungdom pludselig ind over mig.
Jeg nævner i flæng: Fjällräven-rygsække, hasselbagte kartofler, Limahl, Mix, nettrøjer, ørevarmere, benvarmere, kinakål, skulderpuder, Bros, hvide sejlersko, tennissokker, bukser i strømperne, Falco, indbagt mørbrad, bumser, Kim Schumacher, Bravo... - har jeg glemt noget?
Så er det jul - eller næsten. Hermed en lille julehilsen til dem der læser med. Hvis vi ser lidt trætte og udkørte ud, skyldes det nok at kombinationen: nyfødt + storesøster med maveinfluenza er en superfrisk nød at knække. Men vi overlever vel. Husk lyden. Glædelig jul!
For tidligt at opsummere? Ja måske men jeg har lige 5 ledige minutter på hånden, så jeg gør det alligevel. Cormac McCarthys "Vejen" blev min helt store åbenbaring i 2008. En skræmmende og trøstesløs post-apokalyptisk Pulitzervindende fremtidsroman om en mands og hans søns rejse gennem et affolket og afbrændt USA.
En roman som samtidig beskriver forholdet mellem de 2 hovedpersoner så intenst og rørende smukt, at man som læser får kuldegysninger og konstant konfronteres med spørgsmålet: "Hvad ville du selv ha' gjort?".
Men hvem skal man egentlig anbefale bogen til? Plottet er ikke hentet fra en svensk krimi af Stieg Larsson. Der er ingen Bridget Jones-agtige hovedpersoner med, så chick lit er det slet ikke. Man kan næppe kalde det en slægtsroman, eftersom en udefinerbar katastrofe har udryddet det meste af jordens befolkning - og dem, der er tilbage, spiser for øvrigt af hinanden. Hardcore sci-fi-fans vil nok blive skuffet - for lidt teknik. Og "Vejen" ligner slet ikke noget af Helle Helle. Og så alligevel...
Romanen en læseoplevelse af de helt store, selvom den umiddelbart er svær at sætte i bås. Den er helt sin egen og derfor også 100% unik og orginal. Læs den!
SAS viser pt. en lidt lækker reklame med Uffe Elleman-Jensen, som helt klaret er inspireret af filmen "Lost in Translation". En god film iøvrigt med Scarlett Johansson og Bill Murray i hovedrollerne.
"Lost in Translation" har et glimrende soundtrack. Men i SAS-reklamen er musiktemaet faktisk taget fra filmen "Babel". Smuk musik - "Bibo no Aozora" af Ryuichi Sakamoto.
Nå - det sjove er, at jeg på et tidspunkt i et blog-indlæg efterlyste, hvor dette stykke ellers er brugt. Og faktisk dukkede der et svar op - fra Jakob.
På cd'en "Forever You" fortolker Ulf Wakenius netop "Bibo no Aozora". Jeg har faktisk Wakenius-cden stående hjemme på hylden og den er frygtlig god til en langsom søndagsmorgen eller en råkold efterårseftermiddag med en kop varm kakao. Stille og rolig. Wakenius er en uforskammet dygtig guitarist.
Men jeg kunne altså ikke lige koble musikken fra "Babel" til noget, jeg faktisk har på cd. Så tak til Jakob.
Update: Videoen er fjernet fra Youtube på grund "copyright claim by a third part". SAS har måske glemt at cleare musikken...?
Så er startskuddet gået for de 21 km. Efter 3 km ser Morten ud til at nyde løbeturen. Det blir spændende at se ansigtsudtrykket ved målstregen.
Følg med her.
